Nyhedsbrev fra Moseengens Børnehus 2. juni 2010.
Så har vi været tilbage i Moseengen i 3 måneder og vi mangler nu kun enkelte ting af det nyindkøbte inventar. Der er ordnet fliser - hegn og sandkasser og med det er der nu blevet rigtig dejligt ude på legepladsen. Alle er rigtig glade for at være tilbage i vores nye , som nu er klar til den mere officielle indvielse her på fredag d.4. juni kl. 13.00.
Vi har haft rigeligt travlt her i starten af året med hele tilbageflytningen og derfor vil årets sommerfest i år bliveholdt i august måned.
Moseengen holder sommerfest fredag d. 27. august - sæt kryds i kalenderen.
|
Til jeres orientering, har tandplejen meddelt, at de ikke mere kan komme på deres årlige institutionsbesøg.
Når nu solen engang kommer frem, så skal i huske at smøre jeres børn med solcreme hjemmefra, så smører vi dem til middag. Det er også en god ide, at give børnene noget let tøj på, der dækker deres skuldre m.v..
Vi siger velkommen til Nanna, der er i praktik hos Regnbuen. I vil også ind imellem møde vores nye vikar xxxxxx.
Efter vores tur i spejderhytten, er vi vendt tilbage med færre børn end vores normering og da vores SFO børn gik ud pr.31.3.2010, har vi flere ledige pladser. Det har været nødvendigt, at justerede i vores personaletimer og derfor har vi måtte sige farvel til Kia og lykkeligvis samtidigt sige tillykke med hendes nye job i Frændehus børnehave her pr. 15. maj.
Med færre medarbejdere, har vi planlagt følgende:
Mandag og onsdag åbnes Regnbuens stue kl. 6.30 og lukker kl.12.00.
Tirsdag og torsdag åbnes Sol stuen kl.6.30 og lukker kl. 12.00
Vi har d. 26. maj, afholdt fælles bestyrelsesmøde med Kernehuset, for at drøfte Køge kommunes direktions udspil på mulige spareplaner for de kommende år. Bl.a. forslag som fælles område ledelse - lukkedag - fælles pasning - justering af institutionspladser og meget mere. Bestyrelserne har drøftet emnerne og der holdes møde igen d. 16. august for yderligere drøftelser og planlægning af et høringssvar, der skal sendes til forvaltningen senest d. 27.august.
Vi ønsker jer alle en rigtig god sommer